§85 Støtte efter Serviceloven – individuel socialpædagogisk støtte

Hos CUBI tilbyder vi socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85 til borgere, der har behov for hjælp til at mestre hverdagen og styrke deres selvstændighed.

Vores indsats tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov. Målet er at støtte borgeren i at skabe struktur, trivsel og mening i hverdagen – med fokus på udvikling, stabilitet og livskvalitet.

Vi arbejder bl.a. med støtte til:

Struktur i hverdagen – fx planlægning af daglige gøremål, økonomi og praktiske opgaver.

Personlig udvikling – støtte til at opbygge sociale relationer, selvstændighed og selvtillid.

Sundhed og trivsel – hjælp til at skabe sunde vaner omkring kost, søvn, medicin og personlig pleje.

Kontakt til myndigheder og netværk – støtte i dialog med kommune, jobcenter, uddannelsessted eller sundhedsvæsen.

Deltagelse i samfundslivet – fx støtte til at fastholde beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller foreningsliv.

Vores tilgang

CUBI arbejder relationsbaseret, helhedsorienteret og med en rehabiliterende tilgang.

Det betyder, at vi samarbejder med borgeren i en afgrænset periode, hvor fokus er på at skabe de nødvendige forandringer, så borgeren på sigt kan klare sig mere selvstændigt. Vi tror på, at med den rette støtte og faglige indsats kan den enkelte borger udvikle kompetencer, skabe mening og tage aktivt del i eget liv.

Fokus i indsatsen er derfor at støtte borgeren i at:

  • opnå en højere grad af selvstændighed,
  • få en plads i civilsamfundet, og
  • blive uafhængig af støtte og leve et selvstændigt liv.

Metoder vi anvender

Vi anvender en række anerkendte og evidensbaserede metoder, som har vist sig virksomme i forhold til borgerens personlige recoveryproces og trivsel:

Åben Dialog

Vi tror på, at udvikling sker gennem samtale og inddragelse. I CUBI arbejder vi efter principperne i Åben dialog, hvor borgeren altid inddrages i beslutninger og samtaler, der vedrører egen indsats. Vi taler aldrig om borgeren uden borgeren. Dialogen skaber gennemsigtighed, tryghed og et fælles grundlag for forandring.

Motiverende samtale

Motiverende Samtale bruges til at styrke borgerens indre motivation for forandring. Vi arbejder ud fra en empatisk og nysgerrig tilgang, hvor borgeren selv formulerer sine mål og grunde til forandring. På den måde understøtter vi ansvar, ejerskab og troen på egne ressourcer.

Low Arousal

Low Arousal handler om at skabe ro, tryghed og forudsigelighed – især i situationer med stress eller konflikter. Vi ser adfærd som kommunikation og forsøger at forstå de bagvedliggende behov frem for at reagere med kontrol. Ved at bevare roen og respektere borgerens grænser forebygger vi konflikter og styrker relationen, samtidig med, at vi i udgangspunktet ALTID fremstår tydelige.

Feedback informed treatment

Vi lægger vægt på, at indsatsen hele tiden justeres efter borgerens oplevelse og behov. Med FIT får borgeren mulighed for løbende at give feedback på samarbejdet og effekten af støtten. Denne feedback bruges aktivt til at tilpasse indsatsen, så den opleves meningsfuld, relevant og udviklende.

Målgruppen

Vores §85 støtte indsatser henvender sig til borgere med psykiske, sociale eller kognitive udfordringer, der har behov for støtte i eget hjem for at kunne leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Vi møder borgeren med respekt, nysgerrighed og anerkendelse – og tror på, at udvikling skabes gennem tillid, relation og små, realistiske skridt. Indsatsen tilpasses løbende i samarbejde med borgeren og kommunen, så den matcher aktuelle behov og mål.

Kontakt os

Har du en konkret sag, hvor der er behov for socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi tager gerne en faglig drøftelse af borgerens situation og behov, så vi i fællesskab kan tilrettelægge en målrettet og skræddersyet indsats, der understøtter borgerens udvikling, trivsel og selvstændighed.